Engang var Danish Dynamite noget man talte om inden for fodboldens verden. I dag kan man bruge samme betegnelse om de førende selskaber på den danske fondsbørs. Målt på kursudviklingen har vi i Danmark et af verdens stærkeste aktiemarkeder. 
	  
	  	  	  
	  Vi spørger panelet, hvordan det gik til, at Danmark fik en plads i verdenseliten, og vi ser på, hvordan du selv kan analysere de danske selskaber og deres muligheder.
Vært Mikael Bak.
Medvirkende: Tue Østergaard, Thomas Tang og Bodil Johanne Gantzel.
I programserien ”Aktionærerne” stilles der skarpt på dine penge – på aktierne og på den verden, der er omkring os. ”Aktionærerne” har premiere hver onsdag kl. 22.45.

  
        		  	
                
                
                
              
