Troede du, at rollespil kun var eventyr med orker og elvere? Så forestil dig et Danmark, hvor hele det samfund, vi kender i dag, er brudt sammen, og byerne ligger i forfald. 
	  
	  	  	  
	  
Der er mangel på mad, mangel på vand og mangel på medicin – og de ganske få overlevende, som er tilbage, lever af, hvad der kan skrabes sammen rundt omkring i ruinerne. En sådan verden, kan du opleve, når dk4 inviterer til live-rollespillet, Sunfall.Følg med når Sunfalls arrangører introducerer til deres fremtidsunivers, og oplev når programmets vært deltager i rollespillet, hvor desperationen presser ham til den yderste grænse, når han i et kapløb med tiden forsøger at finde medicin for at overleve i den dystotopiske verden.
	  
  
        		  	
                
                
                
              
