Programomtaler
Uhyggeligt mange unge søger ind på en af landets tre teaterskoler hvert eneste år. Blot 24 af dem kommer ind. Men hvad skal der til, hvad kigger de efter og er der i virkeligheden talent nok til tre skoler? Skuespilleren Henning Sprogøe, der er prorektor på Statens Teaterskole, arbejder med de unge skuespillerelever.
Det er ikke stand up, og det går ikke hurtigt. Det er nærmest ”sønderjysk sitdown”, når forfatteren og dramatikeren Erling Jepsen i programrækken ”Erling overdriver – aldrig” på vanlig underfundig og underspillet vis fortæller skrøner fra Gram og fra Sønderjylland om livet og døden og det, der ligger derimellem.